Hvad er APD?

 

Populært sagt betyder APD, at ørerne hører fint, men at hjernen ikke kan opfatte, hvad der bliver sagt. Det kan have mange former. Lige fra hvad der virker som generel stor uopmærksomhed eller hørebesvær hos barnet til mere komplicerede opfattelsesforstyrrelser.

 

Som eksempel kan børn med APD have problemer med at forstå flerledede sætninger eller beskeder. Hvis klasselæreren eksempelvis siger: ”I skal ikke have dansk i morgen. I skal i vandland med 3b. Husk badetøj. Og husk også madpakke og penge til en is. I får en seddel med hjem”. Det får mange børn med APD ikke fat i, og de har særlige opfattelsesproblemer i støj.

 

Problemet er, at barnet med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder), andre koncentrations- eller bevidsthedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser eller måske endda det svagt begavede barn kan have lignende problemer. Så en stor del af at finde diagnosen for APD er at udelukke de andre diagnoser.

 

Mistanke om APD

Det er ret let at få mistanke om APD. Første tegn på APD er, hvis et barn opfører sig som om det har høreproblemer, men reagerer helt normalt på en almindelig høreprøve, har normale reaktioner på stapedius refleksen og også leverer en normal skelneprøve.

 

Efterfølgende kan man lave en skelneprøve i støj, helst i talestøj. Hvis barnet opnår dårligt resultat i støj og forældrene måske samtidig klager over, at barnet ofte ikke kan regne ud hvor lyde kommer fra, så er mistanken vakt. Så kan barnet meget vel lide af APD.

 

Modsat børn med diagnoserne autisme, ADHD eller andre koncentrations- eller opmærksomhedsbrist så ser børn med APD ud til at kunne hjælpes. FM-udstyr og andre forholdsregler i hjemmet, børnehaven eller klasseværelset kan gøre hverdagen lettere og barnet gladere og mere velfungerende. Så for den professionelle audiologiassistent drejer det sig om at opdage, hvornår et barn viser tegn på APD. For en præcis diagnose er i dag ikke mulig at stille.

 

Flest drenge

I forskellige lande vurderes APD til at have en udbredelse fra 3 til 5 procent af alle børn. Fra Tyskland og USA foreligger der materiale, som anslår at omkring 2 børn i hver skoleklasse lider af APD. De seneste undersøgelser af hyppigheden tegner imidlertid et billede af et lidt lavere antal. Både i Tyskland og i England viser undersøgelser, at 2-3 procent af alle børn lider af APD.

 

Sikkert er det, at antallet stiger med årene. En amerikansk undersøgelse fortæller, at omkring 10 procent af alle voksne lider af APD. Altså en flerdobling af antallet blandt børn. Og blandt ældre over 60 år viser de to førnævnte engelske og tyske undersøgelser, at 10 – 20 procent har APD.

Langt de fleste børn med APD-problemer er drenge. Et mønster, der er det samme hos diagnoser som ADHD.

 

Hvorfor et barn udvikler APD er lige så vanskeligt at afgøre som at finde diagnosen. Der er dog hyppigt en eller anden neurologisk ’hændelse’ i barnets liv. Det kan være iltmangel ved fødslen. Måske har hørelsen været nedsat eller stærkt svingende i barnets første seks måneder på grund af mange mellemøreproblemer. Men APD kan også være medfødt. Altså en medfødt fejl i hjernens opbygning.

 

Det er sikkert, at aldersprocessen også har noget at gøre med udviklingen af APD. For der er langt flere APD-tilfælde hos ældre mennesker.