Status for det danske APD testbatteri Januar 2007
- nyeste fra DELTA
Nu er det snart et halvt år siden, vi i Delta for første gang begyndte at arbejde på et dansk APD testbatteri. Projektet kørte dog kun langsomt fremad, indtil vi i oktober fik doneret 75.000 kr.
fra Oticon fonden. Dette gav os mulighed for at afsætte mere tid til projektet.
Hvad har vi så nået på de 6 måneder?
Den første del af projektet var selvfølgelig at definere, hvad der skulle til for at få en god diagnositcering af APD uden at tesbatteriet blev alt for tidskrævende. Efter en grundig gennemgang
af den nyeste forskning i samarbejde med neurobiologi-gruppen fra Syddansk Universitet, fandt vi frem til 9 forskellige tests, som vil give en god diagnosticering af APD.
Efter at have fremlagt de udvalgte tests for APD gruppen gik vi i gang med at fremstille de enkelte tests. Indtil videre har vi lavet:
- Binaural Masking Level Difference
- Filtered Words
- Dichotic Digits
(se nedenfor for nærmere beskrivelse af de forskellige tests)
Deruover er vi begyndt på Gaps in Noise og Audotory figure ground segregation.
Hvad skal der ske fremover?
Vi er efterhånden ved at have brugt pengene fra Oticon fonden, så for at kunne fortsætte i samme tempo er vi i gang med at søge yderligere midler.
De penge skal så bruges til at færdiggøre de sidste tests og afprøve dem. Derefter skal der så vidt muligt samles normaldata. Vi har normaldata fra nogle af de engelske tests, men for virkelig at
kunne stole på resultaterne, skal der helst samles normaldata i Danmark med de danske versioner.
Endelig håber vi på at dele vores erfaringer med andre små sprogområder. Et projekt er meget omfattende for et lille sprogområde som Danmark og mange ander sprog har samme problemer. Så derfor
vil det være naturligt at stille vores erfaringer til rådighed for andre lande, primært Norge og Sverige, men på længere sigt også på andre lande. Det vil samtidigt være en fordel en for os, da
det bliver nemmere at udveksle forskningsresultater og normaldata på tværs af grænser.
Når hjernen
ikke forstår
hvad ørerne hører