Spørgeskemaer

 

Diverse danske og udenlandske forfattere har i tidens løb udarbejdet forskellige spørgeskemaer, som kan anvendes i udredningen af om barnets vanskeligheder skyldes en APD problematik.


APD gruppen er blevet inspireret af forskellige skemaer, hvor der af danske forfattere kan nævnes: Christian Worsøe, Birgitte Franck og Bente Reimann Jensen. Vi har forsøgt at samskrive dem og dele dem op i hovedgrupper, således at de forhåbentlig er blevet mere overskuelige.

 

Derudover har Stine Bosse Borges, på baggrund af sin afhandling på audiologistudiet, videreudviklet de spørgeskemaer, der er relevante i forbindelse med udredningen af førskolebørn. Disse kan downloades under aktuelt.

 

Skemaerne er tiltænkt at skulle udfyldes af den fagperson, der udreder barnet inden henvisning til videre audiologiske undersøgelser. Dette vil oftest være en tale/hørelærer eller en psykolog i PPR regi.

 

Det er vigtigt at præcisere, at alt, der kan bidrage til yderligere oplysninger, skal inddrages i vurderingen af barnet. Derfor er det yderst vigtigt, at den person der sammen med forældrene, pædagogerne og lærerne udfylder skemaet er fagligt opdateret i sin viden om APD.

 

Skemaerne der frit kan printes fra denne hjemmeside er udarbejdet dels af APD gruppens medlemmer og dels af Stine Bosse Borges.


Hvis du er i tvivl omkring brugen og tolkningen af spørgeskemaerne, kan du rette henvendelse til Dorthe Mathiesen (se APD gruppen).

 

Spørgeskemaer til download (pdf):

Spørgeskema - børnehaven
Spørgeskema_børnehaven.pdf
Adobe Acrobat Document [52.4 KB]
Download
Spørgeskema - skolebørn
Spørgeskema_skolebørn.pdf
Adobe Acrobat Document [24.0 KB]
Download
Spørgeskema - evaluering
Spørgeskema_evaluering.pdf
Adobe Acrobat Document [78.0 KB]
Download
Spørgeskema - forældre
Spørgeskema_forældre.pdf
Adobe Acrobat Document [74.5 KB]
Download