Diagnostik

Der eksisterer en række diagnostiske procedurer i litteraturen. Fælles for dem alle er, at de er mere eller mindre ufuldstændige samt ofte særdeles tidskrævende.  En af årsagerne hertil er den ufuldstændige afgrænsning af APD (se definition). Som konsekvens heraf er der internationalt en tendens til at tale om ”APD at risk”, d.v.s. personer, der tilhører en APD risikogruppe

I Danmark blev APD diagnosen officiel i 2006 som en audiologisk diagnose. Tidligere anbefalede APD gruppen, at diagnosen blev stillet på grundlag af de eksterne oplysninger, som oftest kom fra PPR, spørgeskemaer mm. samt de undersøgelser, det var muligt for audiologisk afdeling at lave. Med det testbatteri, der foreligger fra TAL, kan en audiologisk afdeling reelt stille diagnosen udfra egne undersøgelser.

Det mest optimale er fortsat et samarbejde på tværs af faggrænserne, idet arbejdet med børnene efterfølgende fortsat foregår i PPR regi. APD Gruppens holdning er, at man ikke bare kan høreapparat - eller FM-behandle disse børn og tro, at barnet så kan klare sig. Det er vigtigt, at der tilrettelægges et høretræningsprogram for barnet, som den lokale tale-hørepædagog arbejder med, og herefter skal der - som alle andre audiologisk-behandlede børn - ske en opfølgning for at følge og sikre barnets udvikling.

Initiativet til at udrede et barn for APD kan komme fra flere sider:

• Hjemmet
• En audiologisk afdeling
• Speciallæge
• PPR
• Institution/børnehave
• Skole

Optimalt set kan det for børns vedkommende foregå på følgende måde:

Det lokale PPR udfylder spørgeskema samt foretager psykologiske og sproglige undersøgelser. Resultaterne af disse undersøgelser formidles videre til audiologisk afdeling, som efterfølgende foretager de relevante undersøgelser for APD. Man kan hertil benytte det af APD Gruppen udviklede henvisningsskema, som kan downloades herunder.

Den audiologiske undersøgelse bør indeholde fuld anamnese, fuld audiometri inkl. impedansundersøgelse med mellemøretrykbestemmelse og stapediusrefleksundersøgelse samt DL i ro og DL i støj i FF (evt. også audiovisuelt). Diagnostisk ABR (klikstimulation) kan være nødvendig.

I overensstemmelse med herskende internationale tendenser har TAL udarbejdet et testbatteri, som stadig er under udvikling. Testbatteriet indeholder følgende psykoakustiske tests:

• Degraded Speech Test
• Auditory Figure Ground Segretation Test
• Sentence in Competing Sentences Test
• Competing Words Test
• Frequency Pattern Test
• Duration Pattern Test
• Gap Detection Test ( Gaps in Noise)
• DDT (Dichotic Digits Test)
• Masking Level Difference Test

APD Gruppen anbefaler brug af de 4 test, som herover er fremhævet med fed skrift. De øvrige tests kan benyttes som et arbejdsredskab, så der kan rådgives om interventionsmuligheder.

På baggrund af ovenstående vurderer audiologen sandsynligheden for APD. Undersøgelsesresultaterne med anbefalinger/ordinationer sendes tilbage til PPR, som sørger for videre foranstaltning. Det er vigtigt at understrege, at diagnosticeringen foregår på den audiologiske afdeling.

For voksnes vedkommende henvises disse gennem sædvanlige kanaler til audiologisk afdeling. I diagnosticeringen kan MR scanning komme på tale for større børn og voksne.

Differentialdiagnostik

Det er vigtigt at adskille APD fra andre vanskeligheder som autisme, ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og andre former for opmærksomhedsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, hukommelsesvanskeligheder, dysleksi, kognitive forstyrrelser samt lav IQ.

APD kan dog udmærket forekomme sammen med ovennævnte vanskeligheder, men der er ingen kausal sammenhæng. Dog kan visse sprog og indlæringsvanskeligheder være forårsaget af APD.

PPR og andre er med til at sikre, at andre diagnoser tages med i betragtning i den videre intervention.

APD hos personer over 14 år

Punkterne under afsnittet Symptomer vil ligeledes gælde her. I denne gruppe vil man kunne bemærke ændringer i adfærd og social status hos ellers velfungerende personer. Ved høretab og samtidig APD vil høreapparatbehandling ofte ikke have den forventede effekt.

Udover ved hjernetumorer og skader i centralnervesystemet som følge af ulykker eller vaskulære hændelser, er APD beskrevet i forbindelse med neuroborreliose, parkinsonisme, Alzheimers sygdom, dissemineret sclerose og amyelotrofisk lateralsclerose.En relativ hyppig forekomst hos epileptikere er beskrevet, specielt angives patienter med Landau-Kleffners syndrom at have APD. 
 
Revideret november 2008